Kollektion: Denis Roueire

I foråret 2023 mødtes vi med en god ny ven af "huset"; Denis Roueire. Denis har tidligere været en af de to hovedpersoner bag Domaine des Passages, men i dag slår han sine folder i Arbois i Jura, hvor han i skrivende stund er på udkig efter egne marker, han kan arbejder med. Det er lettere sagt end gjort, og indtil det er på plads, vinificerer Denis druer lavet af gode venner. Her og nu er det druemateriale fra Mont Ventoux, der alt sammen er lavet biodynamisk.

Denis sigter efter en transparent frugtstil hvor både frugt og terroir er tydelige i vinene. Og så skal alkoholen være lav.

Vi blev blæst bagover af Denis' venlighed såvel som den mørke, nærmest dunkle, røde frugt i vinen, som heldigvis er en let sag grundet den føromtalte lave alkohol.

Denis' vine passer perfekt ind i vores forståelse for hvad god rødvin skal være, og vi er overbeviste om, at hans vin bliver en kæmpe succes i Danmark.